Mandag – fredag kl. 8 – 17
OBS!: Andre tider kan evt. aftales.
(Tidsbestilling og spørgsmål)
Mandag – fredag, kl. 12 – 13
+299 530 411
28600860
ONLINE SAMTALETERAPI
HVAD ER ONLINE PSYKOTERAPI?
Online psykoterapi vil sige, at man taler sammen via internettet. Dette kan foregå via en: mobiltelefon, tablet eller computer.
Det eneste det kræver er, at du har installeret en e-mail adresse på enheden og har adgang til internettet.
Så er vi i stand til at se hinanden og tale sammen via et videolink, der vil blive sendt til dig.
Jeg sender det link du skal bruge. Og så skal du bare klikke på linket, gerne 5 min. før det aftalte tidspunkt for samtalen.
Hvis der er noget du er i tvivl om vedr. det tekniske, så ringer du bare, så skal jeg nok guide dig igennem. Det er meget nemt og ligetil, når først man har lært, hvordan man bruger det.
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Begge mine forældre er grønlændere, så jeg forstår en del grønlandsk og taler det i begrænset omfang. Mit arbejdssprog er dansk.
UDDANNELSE: PSYKOLOG OG SEXOLOG
Jeg er uddannet cand.psych. fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Derudover er jeg autoriseret psykolog. Og har taget en 2-årig specialist uddannelse for læger og psykologer i kognitiv terapi.
Derudover er jeg uddannet i EMDR, en terapiform, der er særlig velegnet til at behandle folk, der har oplevet svære traumer og/eller lider af PTSD eller kompleks PTSD. Endelig er jeg uddannet og certificeret sexolog.
ERHVERVSERFARING SOM PSYKOLOG
Jeg har boet 40 år i Danmark og arbejdet mange år inden for psykiatri, hjerneskadeområdet og med misbrugsbehandling (dobbeltdiagnoser) samt med krise- og traumeterapi.
I Danmark har jeg blandt andet arbejdet på: Neurologisk afd. N50, Sønderborg Sygehus; Psykiatrisk Center Ballerup, Distriktspsykiatrien; Sct. Hans Hospital, Center for kognitiv terapi; Et psykiatrisk sengeafsnit i Dianalund, Distriktspsykiatrien i Slagelse og Det nye psykiatrisygehus i Slagelse, Psykiatrisk Klinik.
Sammenlagt har jeg boet 20 år i Grønland (Tasiilaq og Nuuk). De sidste 7 år i Nuuk.
I Nuuk har jeg arbejdet inden for: Psykiatrisk område og her haft online samtaler med klienter fra hele Grønland.
I Borgerrettet afdeling under Socialstyrelsen har jeg arbejdet i Voksenrejseholdet, der behandler voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Samtidig med at jeg har arbejde i Voksenrejseholdet har jeg arbejdet for Alliaq. Og her behandlet klienter, der har været voldelige i nære relationer.
Derudover har jeg arbejdet i Aqqut – Qinngorneq (tidl. Studenterrådgivningen).
I forbindelse med arbejdet i Voksenrejseholdet har jeg rejst rundt i Grønland. Og blandt andet været i: Qaanaaq (2x), Tasiilaq (8x), Sisimiut (11x) og Upernavik (7x), hvor jeg har haft klienter i terapi, der haft senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og andre traumer.
Sammen med en kollega (psykoterapeut) har jeg undervist tværfagligt personale i mange forskellige psykologiske emner. Derudover har jeg superviseret tværfagligt personale.
Hvis du vil vide mere, kan du klikke på nedenstående link:
Klik her!: CV, curriculum vitæ
HVORDAN BRUGER DU HJEMMESIDEN
Mange af de spørgsmål du måtte have, kan du finde svar på ved at klikke på et af de mange menuer, der er ovenover (sort streg med tallene 0 – 10).
Ved nogle af menuerne vil der komme et rullegardin frem, hvor du kan klikke videre og fordybe dig i et selvvalgt emne som du måtte være særligt interesseret i.
Hvis du klikker ind på et emne vil du opdage, at der er mange links som du kan klikke videre på og derved få adgang til endnu mere viden om et givent emne. Du vil kunne læse en masse og indimellem vil du også kunne finde videoer om emnet du har valgt at fokusere på.
Alternativt kan du klikke på et af de links, der er nedenfor (skrevet med rød skrift). Så kommer du direkte ind på sider, der omhandler det emne som overskriften dækker over.
Du kan altid komme tilbage til forsiden ved at klikke på “Retur til forsiden” (“0.” på den sorte linje).
Endelig er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig i telefontiden kl. 12-13. Så vil jeg så vidt muligt svare med det samme eller også skrive eller ringe tilbage på et senere tidspunkt.
HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE PSYKOLOG, CAND.PSYCH., AUTORISERET, SPECIALIST
Psykolog er beskyttet titel som man kan kalde sig, hvis man har bestået en kandidateksamen i psykologi fra et universitet. Udannelsen tager min. 5 år.
På uddannelsen får man en bred primært teoretisk viden inden for mange forskellige områder, der har med psykologi at gøre. Eksempel vis lære man noget om: Udviklingspsykologi (dvs. noget om, hvordan psyken udvikler sig fra spæd til olding), de mange forskellige teorier og psykoterapeutiske metoder/retninger.
Man lærer en masse om den raske hjernes opbygning og funktioner samt om hjerneskadede (neuropsykologi). Og man bliver undervist i hvad, der statistisk set normalt og unormalt eller sygeligt (psykopatologisk). Derudover får man undervisning i statistik m.m.
Man får et indgående kendskab til de mange forskellige psykologiske og biologiske teorier, der findes om alle mulige emner, der hører under almenpsykologi og emner, der hører ind under det man kalder psykopatologi (dvs. emner, der vedr. psykiske lidelser).
Psykologistudiet er en såkaldt generalist uddannelse, der er meget teoretisk. Når man har afsluttet studiet kan man uddanne sig videre i løbet af min. 2 år, hvor der er meget fokus på, hvordan man i praksis kan bruge de mange teorier man har læst om på psykologistudiet ikke mindst via 160 timers supervision. Først herefter kan man ansøge psykolognævnet om, at bliver autoriseret psykolog.
Efter man er blevet autoriseret psykolog, kan man vælge, at uddanne sig videre mht. at blive specialist i et eller andet emne inden for psykologien. Det tager som regel min. 3 år. Fx kan man blive specialist i børnepsykologi, psykoterapi, neuropsykologi. Og der er mange flere retninger.
LINKS
Klik her!: INDLEDNING TIL PSYKOTERAPI
Klik her!: FUSIONSTERAPI
Klik her!: KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI (KAT)
Klik her!: KRISETERAPI
Klik her!: KROPSLIG AFSPÆNDING
Klik her!: MINDFULNESS
Klik her!: PARTERAPI
Klik her!: SEXOLOGISK RÅDGIVNING OG TERAPI
Klik her!: STRESSCOACHING
Klik her!: ÅNDEDRÆTSTEKNIKKER
PSYKOTERAPI – UNDERVISNING – SUPERVISION – PARTERAPI – HJERNESKADE – PRIVATLIVSPOLITIK
Sider:
- 1
- 2
